Lyd med personlighed

De færreste mennesker er ens altid. Vi har flere sider - og lige så mange forskelligartede behov,også når det gælder lyd. Nogle gange er vi til det rolige og forfinede. Andre gange slår temperamentet og energi på stortromme, så har vi brug for noget, der rykker.

Poseidon kan det hele. ArciTec's subwoofer kan bruges til to-kanals stereo såvel som til hjemme-biografens totale set-up, uden på noget tidspunkt at slække på lydkvaliteten.
Strygersektionens nuancerede vellyd kan uden tab af detaljer gå direkte over i bulder, brag og effekter, når en James Bond film går over "lærredet" - simpelthen fordi Poseidon er skabt til det. Som de øvrige ArciTec Acoustic produkter er den udviklet ud fra princippet om fuldkommen naturtro lydgengivelse, mens designet er blevet til ud fra ønsket om at få skønhed og hensigtsmæssighed til at gå op i en højere enhed.

Poseidon kan på allersmukkeste måde - for øre såvel som for øje - kombineres med de to Athena højttalere, Athena og-/eller Athena 0,5.

Lydteknik i særklasse

Poseidon er særdeles kompakt - sin store ydelse taget i betragtning. Kabinettet inderholder en ny udviklet 10" basenhed, der har en vandring på hele 44 mm. Basenheden har også en meget lav forvrængning. Og da den er specielt udviklet til mindre kabinetter, kan elektronisk kompensering helt udelades til fordel for en fuldstændig naturtro basgengivelse.

For også at gøre basreproduktionen fast og præcis, er kabinettet konstrueret som et sekskantet basrefleks system med en resonans dæmpet spiralport. Basenheden drives af en kraftig 225 W forstærker, som er i stand til at levere hele 600 W dynamisk. Et specialdesignet styringskredsløb RDP Limitation ® sikrer, at forstærkeren kan håndtere selv kraftige lydtryk uden justering - både de naturlige frembragte bastoner fra ren audio og de ofte voldsomme lydeffekter fra filmmediet - uden at klippe.

 

For at sikre maksimal musikalitet er den integrerede forstærker i Poseidon konstrueret som en traditionel high-end forstærker i klasse AB. Endvidere er den integrerede forstærker forsynet med det ny udviklede RDP Limitation ® System, så klipning kan undgås ved maksimum belastning.
For at sikre en fast og præcis basreproduktion er Poseidon konstrueret som et basrefleks
System med en resonans dæmpet spiralport.
Den specialudviklede 10" basenhed har en vandring på hele 44 mm, hvilket bevirker, at den kan levere det samme lydtryk som en traditionel 15" enhed.
Husets nye møbel

Poseidon er oveni købet nem at placere, for den er designet, så den kan indgå som en naturlig del af møblementet - som sidebord eksempelvis. Dels er den slebne glasplade så effektivt dæmpet, at vibrationer fra kabinettet ikke påvirker de ting, der er placeret på pladen; dels er alle tilslutninger og betjeningsfaciliteter placeret så diskret, at Poseidon praktisk talt er ens fra alle sider. Og takket være den avancerede teknik, kræves der overhovedet ingen justeringer, når der skiftes mellem de forskellige lydkilder.

Kort fortalt er Poseidon en uhyre smidig og brugervenlig subwoofer, der - med utrolig lav forvrængning og perfekt linearitet - kan gengive frekvenser helt ned til 18 Hz.

Tekniske specifikationer


System

Frekvens-respons
Basenhed
Forstærker
Signalbegrænsning
Maksimum SPL
Justeringer
Dimensioner (L x H x B)
Vægt
Effekt forbrug, max.
Effekt forbrug, tomgang
Effekt forbrug, stand-by

Basrefleks-system RD-spiralport (Resonance Dampened)

18-40/100 Hz +/- 3dB
10"XLS (Xtra Long Stroke) enhed
225W RMS klasse AB (600W dynamically)
RDP Limitation® (Real-time Dynamic Peak)
113 dB/1m
Niveau, Fase, Delefrekvens
600 x 460 x 520mm
42 kg
350W
20W
6W

Mens Athena fås i en række farver, er Poseidon hovedsageligt sort. Men slægtskabet understøttes af, at aluminiumslisterne på siderne fås i de samme farver som Athena-serien.