Lyt…

Disse højttalere gør det virkelig umagen værd. Slap af, læn dig tilbage, luk øjnene – og overgiv dine sanser til strømmen af fuldendt lyd, som fylder rummet omkring dig. Klar, præcis og perfekt afbalanceret. 

Vi har kaldt denne højttalerserie Athena – i anerkendelse af, at de er både vellydende og smukke. Athena var en af Olympens guder. Hun blev opfattet som skaberen af kunsthåndværk - såsom læderarbejde, keramik, billedhuggerkunst og maleri - og blev af samme grund udråbt til skytsgudinde for kunst og håndværk Halvt kunst og halvt håndværk, Athena højttalerne er skønne både at se og høre. Men ordene rækker slet ikke til at beskrive deres lyd. De skal høres. Så – læn dig tilbage og lyt, Athena lyder som en drøm!

Kig nøje på den; Athena har intet at skjule. Men den afdrejede og blanke overflade kan heller ikke skjule noget. Det, du ser, er det, du får; det er den nøgne sandhed.
To-kanals stereo eller hjemmebiograf
Med introduktionen af de nye digitale lydsystemer – som f.eks. dts og Dolby Digital (AC-3) – har integrationen af to-kanals stereo og hjemmebiograf aldrig været mere oplagt, både med hensyn til lyd og funktion. De nye digitale systemer skaber oplevelsen af at være fysisk tilstede ved en koncert eller at se sin yndlingsfilm i et 360° lydunivers med usædvanligt høj opløsning og klarhed. Athena højttalerne er udviklet til high-end stereo og hjemmebiograf. De udnytter den nye teknologi til fulde og sikrer dig derved den ultimative lydoplevelse.
Athena – synlig lydperfektion

Athena er flagskibet i denne højttalerserie, der rent lydmæssigt har stræbt imod ét overordnet mål: at udnytte teknikken til at skabe en så naturtro lydreproduktion som mulig. Alle de tekniske komponenter, der er brugt, er da også netop valgt af to årsager: fordi de imødekommer særdeles høje kvalitetskrav, og fordi de bidrager konstruktivt til det ultimative mål – den perfekte lydgengivelse. 

Som det fremgår af resultatet, er Athena det ideelle valg som front-højttaler i et kombineret high-end stereo og hjemmebiograf system, såvel som i konventionelle high-end stereo systemer.

Athena 0,5 kan vægmonteres, vertikalt eller horisontalt, alt efter ønske.

Athena 0.5 – Stor lyd, stor fleksibilitet 

Vi har valgt at kalde Athena 0,5 en væghøjttaler, skønt den kan placeres stort set hvor som helst: på gulvet, på en hylde, på væggen; horisontalt eller vertikalt, alt efter ønske. Hertil kommer, at det unikke ophængningsbeslag på bagsiden gør det muligt at dreje højttaleren op til 30° omkring sin egen akse.

Athena 0,5 er i det hele taget så fleksibel, at den er utroligt nem at integrere. Den passer i enhver indretning, og uanset hvor og hvordan den placeres, vil den give en imponerende flot lyd.

Athena 0,5 er et to-vejs bas-refleks system, der er udstyret med to 5" bas/mellemtone enheder samt en 26 mm soft dome diskant.

Systemets fleksibilitet understreges af, at der er brugt magnetisk, afskærmede enheder. Bl.a. derfor er Athena 0,5 et oplagt valg som center-højttaler i dit nye, kombinerede stereo- og hjemmebiograf-system. Men højttaleren kan også bruges som for- og/eller baghøjttaler i et rent Athena 0.5 system, ligesom den kan bruges i kombination med henholdsvis Athena og Poseidon.

Athena 0,5 monteret på hyldebeslag. dette vil ofte være at foretrække, når højttaleren bliver brugt som cente-højttaler i et hjemmebiograf-system.
Athena 0,5 er perfekt til individuel placering på gulvet. Når den monteres på en stander, bliver den ideel som for- og/eller baghøjttaler i et hjemmebiografsystem

Kvaliteten ta'r form

Athena højttalerne har form som høje, slanke cylindre. En ren og klassisk form og et billede på minimalisme, der både er utrolig elegant og fremstår som næsten kysk i sin enkle renhed. Athena højttalerne er i perfekt balance med deres omgivelser; de passer ind overalt. 

Designet er ikke tilfældigt. Højttalerne er frem for alt smukke at se på; men der er også en række akustiske fordele at hente i de slanke aluminiumscylindre.

Form og materiale, det perfekte par
Denne specielle kombination af form og materiale er intet mindre end perfekt. For det første er den ekstruderede aluminium så tynd og optager så lidt plads, at cylinderens indre dimensioner er bemærkelsesværdigt rummelige sammenlignet med de ydre dimensioner, hvorved bassen får den plads, den behøver. For det andet sikrer ekstruderingen en meget sej og solid konstruktion helt uden samlinger.
Aluminium er et føjeligt materiale, der er utroligt anvendeligt - men også meget behageligt at arbejde med. Det ladersig f.eks. let formetil en perfekt jævn kurve, der både fremhæver materialets glans og tilfører kabinettet stor indre styrke.
For at sikere den samme høje præcision og det samme fuldendte kunsthåndværk på alle kabinettets dele, er hver del bearbejdet i ren aluminium - hvilket i sig selv, i kraft af materialets egenskaber, tilføjer en markant mekanisk styrke og stabilitet.
Ingen stående lydbølger

Den cylindriske form er i sig selv en garanti for kolossale forbedringer i lydkvaliteten, eftersom de krumme sider udelukker stående lydbølger i kabinettet – hvorved risikoen for lydforvrængning samtidig undgås. Athena højttalere tillader hele lydens kraft at komme igennem – rent, distinkt og smukt, uden selv den mindste antydning af mislyd. Selve lyden af præcision. Den eneste biting blandt disse mange fordele er det faktum, at aluminium er et metal, og derfor har en tendens til at "synge med". Men et "problem" af denne minimale kaliber er slet ikke noget problem, når det konfronteres med moderne teknologi. I dag er det nemlig muligt at isolere specifikke kvaliteter fra ét materiale og kombinere dem med kvaliteteter fra et andet. Det åbner en verden af helt nye muligheder – som bl.a. har resulteret i Athenas resonansdøde kabinet. Men tag os ikke blot på ordet. Lyt selv, og lad din egen lytte-oplevelse afgøre sagen!

Sofistikeret teknik 

Den tekniske udvikling af Athena-serien har haft ét overordnet mål: at sikre perfekt reproduktion af lyd for derved at åbne døren til en verden af vidunderlige lydoplevelser. Kun de allerbedste tekniske komponenter og teknologiske løsninger har formået at slippe igennem nåleøjet. 

Hvornår er lyd perfekt? Det er et stort spørgsmål – og næsten umuligt at besvare. Når alt kommer til alt, er det jo op til den enkelte lytter at afgøre, hvornår akustisk kvalitet er i top. Testinstrumenter og -procedurer er selvfølgelig vigtige – men kun som værktøjer. Et målt resultat er en tænkt teknisk størrelse – en "teoretisk lyd-kvalitet", om man vil – mens den lyd, man selv opfanger, formodentlig opleves ganske anderledes.

Bassen, en central spiller

Forskellen på god og middelmådig lydkvalitet er meget ofte forbundet med bassens dybde. Jo mere plads, jo dybere bas; så simpelt kan det siges. Derfor kræver det også stor teknisk kreativitet at udtænke en løsning, der kombinerer en fuldtonet bas med et slankt kabinet. Athena højttalerne er eksempler på dette. De rummer de bedste højttalerenheder, der findes på markedet – en basenhed, som er specielt tilpasset kompakte kabinetter, og en diskant, der bidrager med et blødt og transparent lydbillede. Selv de "små" detaljer er blevet udvalgt på basis af deres kvalitative egenskaber, og resultatet er, at Athena indeholder bl.a. luft-spole, metalfilm-kondensatore og guldbelagte terminaler. Kun de bedste komponenter har været gode nok til Athena, og der er ikke skåret nogen hjørner i jagten på perfektion på alle niveauer. Hvis du ønsker yderligere dokumentation på tekniske specifikationer, bedes du kontakte din Athena forhandler.

Athena højttalere – lyden af perfektion.

Tekniske specifikationer
  Athena Athena 0.5
Frekvensområde:
Delefrekvens:
Følsomhed:
Impedans, nominel:
Short-term max. power:
Long-term max. power
Bas:
Diskant:
System:
Vægt:
Dimensioner (L x Bx H):
45-20,000Hz, +/- 3dB
2,500Hz
85dB (1W/1m)
6 ohm (4 ohm min.)
200W
150W
2 x 5" enheder m. NRSC membran
28mm tekstil dome
2-way basrefleks
12.5 kg..
200 x 150 x 1,020 mm
60-20,000Hz, +/- 3dB
2,000Hz
88dB (1W/1m)
6 ohm (4 ohm min.)
150W
100W
2 x 5" enheder m.NRSC membran, afskærmet
26mm tekstil dome
2-way basrefleks
8.0 kg.
200 x 150 x 570 mm
THe 8 colours of Athena series
Athena serien fås i en række smukke farver.